';

CASE: Umbraco – 200% vækst i omsætning på 2 år på Cloud

Testimonial af Kim Sneum Madsen
Kim Sneum Madsen
Chief Friend Maker, Umbraco
“At vi er nået frem til en forretningsmodel og et Value Proposition, som vi selv og vores kunder er glade for, er i høj grad Brems & Co.’s fortjeneste, båret igennem af dyb forståelse af både vores forretning og kunder. Alt i alt en virkelig god proces og med et knivskarpt resultat”
Opgaven

Umbraco er verdens største Microsoft-baserede open-source CMS-system med over 500.000 løsninger verden over og et web community med over 250.000 personer, primært udviklere.

Umbraco kom til Brems & Co. i 2016 med store ambitioner om at tilbyde kunderne en betalt udvidelse til det  gratis open source software. Behovet for en bæredygtig balance mellem det gratis og det betalte. Umbraco ønskede derfor Brems & Co.’s hjælp til en validering af deres nye servicetilbud, som på dette tidspunkt hed “Umbraco As A Service” (UaaS), en såkaldt SaaS abonnements-ordning – i modsætning til deres gratis open-source CMS.

Resultatet efter 15 partner-interviews i 6 lande og interne workshops, blev i 2. halvår 2016 udviklingen af en skarpere prismodel, et nyt Value Proposition med 4 formulerede USP’er, en tydeligere partner-segmentering og nyt navn til partnerkonceptet: Umbraco Cloud.

Strategien

I efteråret 2017, ønskede Umbraco en undersøgelse af forholdet til partnerne. “Hvad kunne Umbraco gøre bedre, for at få mere succes med salg af konceptet til partnerne?”

Opgaven blev løst igennem omfattende personlige interviews af Umbraco’s vigtigste globale web-partnere i US, UK, Holland, Sverige og Danmark kombineret med en online spørgeskema-undersøgelse blandt godt 700 web-partnere verden over.

Vi spurgte bl.a. ind til 1) Kendskab, 2) Prøvegrad, 3) De vigtigste kriterier for valget af Umbraco Cloud (for brugerne), 4) Typer af kunder og projekter ved brug af Cloud, og ikke mindst 5) Barriererne for ikke at bruge Umbraco Cloud.

På baggrund af de dybe kvalitative interviews kombineret med den omfattende online analyse, blev der udarbejdet en 160 siders rapport med 5 overordnede anbefalinger til den videre strategi for Umbraco Cloud til øget vækst.

Resultatet

En af de 5 anbefalinger omhandlede et behov for en klarere differentiering af konceptet overfor partnerne – både i konceptet – men også i kommunikationen.

Igennem workshops fik vi udarbejdet 3 primære segmenter for Umbraco Cloud konceptet – beskrevet igennem omfattende persona-definitioner. Herefter gik vi konkret igang med at få udviklet landing pages målrettet de 3 personaer, flow på websitet samt udviklet koncept-videoer til hvert segment.

Dette sammen med en dedikeret og proaktiv salgsindsats har resulteret i 200% vækstrate af Umbraco Cloud salg de sidste to år. Og den positive udvikling fortsætter.

Du kan læse mere om Umbraco på www.umbraco.com

Kontakt os