';

CASE: YOYO Global Freight – Udvikling af vision, mission og værdisæt

Image
Kasper Andersen
CEO & Partner, YOYO Global Freight
”Igennem en intensiv proces udviklede Martin og hans team på kort tid en vision, mission og værdisæt. En proces som vi selv havde været i gang med i 1 ½ år men ikke var kommet i mål med. Vi bruger værdierne rigtig meget – både i vores salg til nye kunder og i vores rekrutteringsproces. Samarbejdet har været super godt, og jeg kan varmt anbefale Brems & Co.”
Baggrund

YOYO har siden sin start for 10 år siden haft en enorm vækst, og har på ganske få år udviklet sig til en af Danmarks førende speditions- og logistikvirksomheder. De har samtidig vundet Børsens Gazelle-pris 6 år i træk siden 2014.

Som følge af den enorme vækst og deraf udvikling af medarbejderstaben til 70 ansatte her i 2019, både på det danske hovedkontor og de 2 øvrige danske afdelinger, men også i datterselskaberne i New York og Stavanger, havde YOYO brug for at få defineret og synliggjort deres vision, mission og et samlende værdisæt i deres strategi for 2020-2021.

Formålet var at styrke sammenhængskraften blandt alle medarbejderne globalt og samtidig give ledelsen og mellemlederne et konkret værdisæt, som kunne bruges til blandt andet medarbejder-samtaler og nyansættelser. Visionen og missionen skulle være med til at definere retning og formål for virksomheden. USP’erne (Unique Sales Points) skulle være med til at definere, hvorfor man skulle vælge dem som fragt-partner.

Opgaven

Brems & Co. blev inviteret ind til en samtale. I første omgang til at par timers sparring omkring deres egne ideer om vision, mission og værdisæt. Ret hurtigt stod det dog klart, at YOYO havde brug for ekstern hjælp til en skarpere forenkling af deres budskaber og en dybere forståelse, både hos deres kunder men også medarbejdere.

I løbet af 2 meget intense uger, fik Brems & Co. interviewet medarbejdere, både i Danmark, Norge og USA og ligeledes interviewet udvalgte kunder. Herefter gik processen i gang med at definere den overordnede vision, mission, positionering på markedet, deres Unique Selling Points og ikke mindst deres værdisæt.

“Det stod hurtigt klart for os, at YOYO blev opfattet som en udfordrer i en meget konservativ branche – og med en stærk start-up mentalitet og en “just do it”-attitude kombineret med en fantastisk medarbejderkultur. Noget kunderne virkelig satte pris på. Det satte ret hurtigt kursen for hele det strategiske arbejde”.

Martin Brems, strategisk rådgiver, Brems & Co.

Resultatet

Det færdige resultat blev præsenteret for ledelsen hos YOYO blot 13 dage efter briefen – og kun med ganske få rettelser til det foreslåede værdisæt.

Resultatet blev præsenteret for medarbejderne slut marts 2019 som en del af den samlede strategi-præsentation – og i juni havde YOYO arrangeret en teambuildings-event, hvor værdierne blev bearbejdet igennem lege og teamwork-øvelser.

Visionen, mission og værdisættet bliver aktivt brugt både til nye kunde-præsentationer, til medarbejdersamtaler og til nyansættelser – og med stor succes.

Vision:
“Our vision is to create a unique company culture that constantly challenges and sets new standards within the freight forwarding industry”

Mission:
“Our mission is to make freight and logistics as easy and convenient as possible”

Positionering:
“We want to be known for setting new standards for ease and convenience within the freight forwarding industry”

YOYO Global Freight - Værdisæt