';

Lederne i den digitale tidsalder – specielt i de mindre og mellemstore virksomheder – er i den grad udfordret. Ikke nok med, at de skal følge med i alt det nye teknologi der konstant dukker op – samtidig skal de i højere grad være i stand til hurtigere at tilpasse deres forretningsmodeller, kommunikations- og salgs-kanaler og være mere agile og risikofyldte end tidligere.

I mit arbejde som strategisk rådgiver indenfor digital innovation og marketing møder jeg mange virksomheder og ledere, som gerne vil, men også mange, som enten mangler det sidste mod eller mangler kompetencerne og derfor ikke ved, hvad de skal gøre.

Man kan gøre mange ting, men jeg ser 2 grundlæggende indsatsområder, som du som leder skal have fokus på i 2018, for at kunne fastholde eller skabe mere vækst:

Kundeindsigt vil udskille vinderne fra taberne

De dage, hvor man som virksomhed selv udtænkte produkter, koncepter og markedsføring, er for længst talte. Til trods for det, er det stadig skræmmende, at vi i 2018 stadig skal opleve mange virksomheder, som ikke har overblik over kundernes behov, adfærd og markedets udvikling.

Mere end nogensinde før, er det kritisk at være helt tæt på sine kunder, da konkurrenter – både danske og internationale – ofte kun er få klik væk med et tilsvarende produkt eller ydelse. Dine kunder bliver samtidig også klogere og mere oplyste, inden de kontakter dig, hvilket gør dig som virksomhed endnu mere sårbar i salgsprocessen end tidligere.

Én af principperne hos Brems & Co. er, at vi altid siger nej til strategi- og innovationsprojekter, hvis ikke kunden vil bruge de penge der skal til, for at vi har den kundeindsigt, der skal til, for at skabe det bedste fundament og vigtigst af alt: mere SALG og en stærkere position i markedet.

Mit bedste råd: Lav en plan for, hvordan du vil blive klogere på dine kunder. Hvad er dine målsætninger? Hvordan vil du bruge det? Tænk på, hvordan du kan udnytte de digitale muligheder f.eks. de sociale medier og kundesystemer, til at komme tættere på kunderne. Invitér dine kunder ind til udviklings-workshop. Inddrag dem, hvor du kan. Lav gerne et online community, hvis det giver mening, Du vil blive belønnet med flere loyale kunder og ikke mindst mere indtjening.

Kom i gang med digitale innovationskoncepter NU!

Om man vil det eller ej, så det er det digitale, der rykker. Og det gør det, fordi det er der, at dine kunder er. Både privat og på arbejdet. Og i lige så høj grad på BtB markedet som på forbruger-markedet.

Begrebet ”digital friktion” er et vigtigt element her og er defineret ved alt det, der står mellem dig som bruger, og det du ønsker at gøre digitalt. F.eks. køb af billetter på en webshop, kontakt til kundeservice via chat, navigering på en musiktjeneste o.l. Friktioner kunne være for mange klik, før du når til det, du søger, for lang ventetid ved online kundeservice, eller langsom download af musik, for mange trin til køb i en webshop o.l.

Udviklingen indenfor brugen af Big Data og kunstig intelligens giver samtidig din virksomhed helt nye og unikke muligheder for at forudsige (nye) behov eller problemer hos dine kunder, før du selv eller dine kunder, var klar over.

Mit bedste råd: Kortlæg hvilke digitale friktioner, dine kunder og samarbejdspartnere oplever ved at handle med dig. Hvor og hvad kan du gøre bedre for at forbedre kundernes oplevelse. Gør det igennem dyb og systematisk kundeindsigt. Brug ordentlig tid på at udvikle koncepter, som kan fjerne friktionerne.

De virksomheder som forstår deres kunder allerbedst og konstant arbejder med at fjerne digitale friktioner, bliver vinderne – ikke kun i 2018.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan du kan ruste dig bedre digitalt, så deltag i årets Digital Leadership konference i Odense d. 17. april, hvor du kan møde 12 inspirerende talere og 400 erhvervsfolk. Læs mere på www.digitalodense.dk

Om Brems & Co. 

Brems & Co. har hjulpet bl.a. KUBO Robotics, BoligGruppen, Umbraco, e-conomic, PlusPack, debitoor, Micro Matic, TriVision, SDU, Odense Kommune, Tytex, Brandts, Odense Lufthavn og mange flere med at skabe vækst igennem radikal nytænkning af nye koncepter, nye foretningsmodeller, branding og kommunikation.

Stifteren Martin Brems, har tidligere været marketingchef for to hurtigt voksende it-selskaber, Netcompany og ALSO Actebis (Børsen Gazelle), har bidraget til at opbygge et nyt reklamebureau, INCLUSIVE, med en tidligere direktør for Kunde & Co. Har arbejdet for en af de største reklamebureauer i Danmark, Nørgård Mikkelsen reklamebureau, for små og store brands. Udviklet nytænkende LEGO koncepter og produkter i hjertet af LEGO’s innovationsafdeling, gennemført et hav af LEGO koncepttest og været kommercielt ansvarlig for LEGO største globale produktlancering i 2013: Legends of Chima og været marketing og business lead i den tidlige konceptudvikling af LEGO’s nye digitale og fysiske legeoplevelse LEGO Dimensions, som vandt den anerkendte BAFTA Kids Award i november 2016.

www.brems.dk

Synes godt om
  • Facebook
  • Twitter
  • Google +
  • LinkedIN
Del
Tagged in

Kontakt os