';

 

Der er rigtig mange – specielt små og mellemstore virksomheder – som ikke prioriterer tiden eller ikke har de rette kompetencer til at arbejde systematisk med strategisk innovation til øget vækst. Jeg hjælper store såvel små virksomheder med at komme hurtigt i gang – ud fra 10 simple trin. Her er et kort oprids som inspiration til din virksomhed:


1. Formål og vision:
 
Start med at stille dig selv det spørgsmål: Hvem er det, at du grundlæggende ønsker at gøre en forskel for med din virksomhed – og hvorfor? Definer dit formål og det, der driver din passion for din virksomhed.

2. Vækstmuligheder:
 Hvor ser du umiddelbart nye vækstmuligheder for forretningen? Er det mersalg til eksisterende kunder eller nye kunder, nye produkter eller en anden forretnings-model? Kortlæg dine muligheder.

3. Indsigter og mega-trends:
 Hvilke indsigter og mega-trends understøtter dine muligheder? Har du dokumentation nok, eller det kun baseret på din mave-fornemmelse? Hyr eksterne til at interviewe dine medarbejdere og kunder . Eksterne sikrer mere åbne og ærlige svar. Minimum 10-15 interviews – suppler med desk og field research. Vælg herefter retning og fokus.

4. Valg af positionering: Hvilken positionering i markedet skal du satse på i fremtiden? Kig på potentialerne, konkurrencen og jeres egne unikke konkurrencefordele. Match det sammen med din vision og formål.

5. Udvikling af forretningskoncepter og -modeller:
 Saml dine bedste folk, brug eksterne facilitatorer med både forretnings- og koncepterfaring. Afhold et par interne heldags workshops, hvor I udvikler, evaluerer og sammen udvælger de bedste forretningskoncepter og -modeller til at understøtte jeres fremtidige positionering.

6. Mock-up’s af konceptretninger: I denne fase udarbejder du beskrivelser og mock-ups af dine udvalgte forretningskoncepter. Formålet er at videreudvikle på koncepterne, og at teste dem på dine medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

7. Kunde- og forbrugertest:
 Præsentér dine konceptretninger for dine kunder og samarbejdspartnere. Involvér dem f.eks. igennem en co-creation session, hvor I udvikler videre på koncepterne sammen med dem. Brug dygtige og erfarne facilitatorer.

8. Business case og endelig udvælgelse: Forbered business cases på de koncepter, som I tror mest på. Afhold et par workshops, hvor I færdigudvikler koncepterne. Gennemgå samtidig de interne forudsætninger det kræver. Vælg endeligt koncept. Tryk på ”GO”.

9. Produkt- og konceptudviklingsplan:
 Igangsæt den endelig udvikling og produktion af det valgte koncept. Alliér jer igen med et dygtigt design- og udviklingshus, hvis I ikke selv har de interne fornødne ressourcer.

10. Lanceringsplan: Først når konceptet er på plads, målgruppen er defineret og forretningsmodellen er valideret, så kan kommunikationen fastlægges. Få styr på det overordnede Value Proposition til kunderne, og få det omsat til salgsbare budskaber sammen med den visuelle stil og tone for konceptet. Sæt mål op. Vælg herefter mediekanaler og -platforme og få herefter endeligt udarbejdet det kreative materiale til lanceringen.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan du selv kan nytænke din forretning og innovationsevne, så tag gerne fat i mig på +45 6025 7572 eller martin@brems.dk. Du kan læse vores cases og referencer her.

Om Brems & Co. 

Brems & Co. har hjulpet bl.a. KUBO Robotics, BoligGruppen, Umbraco, e-conomic, PlusPack, debitoor, Micro Matic, TriVision, SDU, Odense Kommune, Tytex, Brandts, Odense Lufthavn og mange flere med at skabe vækst igennem radikal nytænkning af nye koncepter, nye foretningsmodeller, branding og kommunikation.

Stifteren Martin Brems, har tidligere været marketingchef for to hurtigt voksende it-selskaber, Netcompany og ALSO Actebis (Børsen Gazelle), har bidraget til at opbygge et nyt reklamebureau, INCLUSIVE, med en tidligere direktør for Kunde & Co. Har arbejdet for en af de største reklamebureauer i Danmark, Nørgård Mikkelsen reklamebureau, for små og store brands. Udviklet nytænkende LEGO koncepter og produkter i hjertet af LEGO’s innovationsafdeling, gennemført et hav af LEGO koncepttest og været kommercielt ansvarlig for LEGO største globale produktlancering i 2013: Legends of Chima og været marketing og business lead i den tidlige konceptudvikling af LEGO’s nye digitale og fysiske legeoplevelse LEGO Dimensions, som vandt den anerkendte BAFTA Kids Award i november 2016.

www.brems.dk

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIN
Share
Tagged in