';

why_bremsco

Der findes en simpel lille øvelse til, hvordan du som virksomhed eller som privatperson, kan finde dit WHY i en forretningsmæssig kontekst. Det handler kort sagt om, at du 1) skal lave noget, der giver dig ild i øjnene, 2) du skal droppe at fokusere på dine svage sider og så 3) samtidig sørge for, at der er penge i det, så du kan overleve. Du skal kunne sætte flueben ved alle 3 for at ramme dit optimale WHY.

Passion
Hvis du ikke brænder for det du laver, så stop det samme og brug din energi på noget andet. Prøv at stil dig selv følgende spørgsmål i spejlet hver morgen: Hvorfor laver jeg det, jeg gør? Er det virkelig det liv, jeg drømmer om? Og for hvis skyld gør jeg det? Det gælder både som privatperson og som virksomhed.

Derfor: Din personlige eller virksomhedens mission og vision skal kunne stå på max. 2 linier hver. Definér missionen kort: Hvorfor går du på arbejde hver dag? Definér visionen kort: Hvad vil du gerne forandre i verden.

Kompetencer
Alt for mange virksomheder vil for mange ting på én gang, men har måske reelt kun 1-2 områder, hvor man virkelig er unik. Jeg rådgiver en lang række dygtige virksomheder til vækst. Ikke med udgangspunkt i at blive bredere – men ofte det modsatte: mere niche-præget. Det handler om at erkende, at man ikke er god til det hele – og heller ikke behøver at være det. Mange kæmper hele livet med at forbedre deres svage sider, blot for at konstatere, at lige meget, hvor hårdt man prøvede, så var der rigtige mange foran en selv.

Derfor: Fokusér kun på de kompetencer, hvor du/I virkelig gør en forskel i forhold til andre. Resten må I finde samarbejdspartnere til. Tænk ikke i bredere kompetencer men i et bredere marked.

$$$$$$$
Du kommer langt med passion og dygtige kompetencer, men hvis markedet ikke efterspørger dine kompetencer, så er det lige vidt. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt kan tilpasse sig markedet og sine egne kompetencer – og samtidig kan fastholde passionen. Desværre ser vi i øjeblikket rigtig mange virksomheder, som holder benhårdt fast i deres kompetencer, men hvor markedet bliver overhalet af nye spændende produkter og koncepter – og hvor deres kompetencer ikke længere er unikke eller efterspurgte.

Derfor: Tænk hele tiden i behov i markedet og hos dine kunder. Vær nysgerrig på udviklingen og ikke bange. Du skal HVER DAG tænke på, hvordan du kan gøre dine produkter eller services bedre for dine kunder. Og i lige så høj grad, hvornår du skal trække stikket. Det er den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig en stærk forretning og økonomi i fremtiden.

Held og lykke med øvelsen. Det er nemmere sagt end gjort 🙂

Martin Brems er stifter af strategi- og marketingbureauet Brems & Co.og idémand og arrangør af DigitalOdense konferencen.

Brems & Co. har hjulpet bl.a. Umbraco, e-conomic, debitoor, Micro Matic, TriVision, SDU, Odense Kommune, Tytex, Brandts, Odense Lufthavn og mange flere med at skabe vækst igennem radikal nytænkning af nye koncepter, nye foretningsmodeller, branding og kommunikation.

Martin har tidligere været marketingchef for to hurtigt voksende it-selskaber, Netcompany og ALSO Actebis (Børsen Gazelle), har bidraget til at opbygge et nyt reklamebureau, INCLUSIVE, med en tidligere direktør for Kunde & Co. Har arbejdet for en af de største reklamebureauer i Danmark, Nørgård Mikkelsen reklamebureau, for små og store brands. Udviklet nytænkende LEGO koncepter og produkter i hjertet af LEGO’s innovationsafdeling, gennemført et hav af LEGO koncepttest og været kommercielt ansvarlig for LEGO største globale produktlancering i 2013: Legends of Chima og været marketing og business lead i den tidligere konceptudvikling af LEGO’s nye digitale og fysiske legeoplevelse LEGO Dimensions, som vandt den anerkendte BAFTA Kids Award i november 2016.

martin@brems.dk
www.brems.dk

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIN
Share
Tagged in