30% vækst igennem en bæredygtig global strategi med IoT

I 2019 tog Micro Technic en stor strategisk beslutning om at ville fokusere på IoT og opsamling af data, som fremtidens forretning for hele virksomheden.

Opgaven bestod i at facilitere og styre en proces, hvor Micro Technic skulle gå fra at være en traditionel hardwareelektronik leverandør indenfor EMS, primært på det danske marked, til at opnå en førende global position indenfor dataopsamling med brug af IoT med deres nye teknologi, Skylark.

Af Martin Brems, Brems & Co., 6. februar 2023

Om resultatet udtaler Frank Max Laursen, CEO hos Micro Technic:

“Martin Brems og hans team hos Brems & Co. har siden 2019 haft en stor rolle i Micro Technic’s transformation mod en global bæredygtig markedsposition med fokus på vores nye IoT teknologi, Skylark, der gør en forskel i verden.”

Fokus på bæredygtig IoT teknologi

Opgaven blev løst gennem interne workshops og en række personlige interviews af Micro Technic’s vigtigste partnere og kunder suppleret med desk research indenfor IoT markedet. Dertil blev der igangsat en omfattende analyse af potentielle forhandlere i Spanien og England, med målet om at finde 20 konkrete forhandlere i hvert land.

Vækstrejsen er kun lige begyndt

Der blev udviklet en ny strategi for Micro Technic med vision, mission, værdisæt og Value Propositions. Dertil udviklede vi et slogan og en ny visuel identitet og logo til at understøtte den nye strategi.

I forlængelse udviklede vi et nyt globalt website og ny brandingfilm sammen med en række lead-genererende salgsaktiviteter. Dette sammen med en dedikeret og proaktiv salgsindsats har over de sidste 12 måneder resulteret i en vækst på 30% af Micro Technic’s nye IoT produkt Skylark – og væksten fortsætter.

Om samarbejdet udtaler Frank Max Laursen, CEO hos Micro Technic:

“Martin har en særlig evne til at facilitere og udvikle nytænkende strategier og kommunikationskoncepter – og i den proces at få alle med ombord på rejsen. Samtidig er han en meget sympatisk, loyal og behagelig person at arbejde sammen med – og så leverer han altid lidt mere end man forventer. Vores vækstrejse er kun lige begyndt, og vi glæder os til mange flere år sammen. Mine bedste anbefalinger herfra.”

Overvejer du også en strategiproces, som styrker din brandværdi? 

Siden 2014 har vi hjulpet over 120 virksomheder med at komme i mål med deres ambitioner. Projektet strækker sig typisk over 2-3 måneder og involverer et halvdags kick-off møde samt 3 workshop-dage med ca. 2 ugers mellemrum.

Efter et forløb med Strategitrappen® vokser vores kunder i gennemsnit med 119% i omsætning og 133% i overskud målt over en 3-årig periode fra start af projekt.

Kontakt Martin på [email protected] eller ring på 60257572 og book et uforpligtende møde.

uncode-placeholder