Bæredygtighed er andet end at være grøn
Strategisk rådgiver Martin Brems oplever, at bæredygtighed er noget, alle virksomheder skal tage stilling til, og at de vil blive valgt fra, hvis de ikke har holdning. Arbejdet med bæredygtig branding kan tage udgangspunkt i FN’s verdensmål, som handler om meget andet end at være grøn.
Af Heidi Juel Skovrider, Erhverv Plus., 2. oktober 2019
ODENSE: Alle virksomheder uanset størrelse eller branche er nødt til at tage stilling til bæredygtighed, for ellers vil både leverandører, kunder og forbrugere vælge dem fra.
Det mener strategisk rådgiver Martin Brems, der arbejder med bæredygtig branding i sin virksomhed Brems & Co.
– Det er ikke længere nok at have et produkt. Virksomheder, du handler med, og brugerne forventer holdninger. Hvad står du for, og hvad vil du? Du er nødt til at tage stilling, siger Martin Brems.
– Der skal være en autenticitet i det, og du skal vise, hvem du er. Fortæl mig, hvad du vil, og hvor du skal hen, for så vil jeg gerne rejse med dig som kunde. Det er det, du skal blive god til, og det er det, jeg hjælper mine kunder til at blive skarpe på.
– Hvis du kun har produktet og ikke viser, hvem du er, og hvad du står for, kan du ikke differentiere dig godt nok, og så kan kunderne eller forbrugerne nemt vælge en anden. Tag dem med på din rejse, for de vil gerne være med til at gøre en forskel.
Verdensmålene er rigtig gode, fordi de er så konkrete, og du kan hurtigt finde ud af, hvor du kan se dig selv gøre en forskel. Det er meget overskueligt som virksomhed at komme i gang med.
Verdensmålene er rigtig gode, fordi de er så konkrete, og du kan hurtigt finde ud af, hvor du kan se dig selv gøre en forskel. Det er meget overskueligt som virksomhed at komme i gang med.
Verdensmål er konkrete
Ét emne er lige nu vigtigere at tage stilling til end så mange andre: Bæredygtighed. Og her kan det være en hjælp at dykke ned i FN’s 17 verdensmål.
Ud over de 17 overordnede verdensmål er der 169 delmål, så der vil være noget for alle at identificere sig med, mener Martin Brems.
– Verdensmålene er rigtig gode, fordi de er så konkrete, og du kan hurtigt finde ud af, hvor du kan se dig selv gøre en forskel. Det er meget overskueligt som virksomhed at komme i gang med, forklarer han og siger samtidig, at mange virksomheder faktisk arbejder ud fra et eller flere verdensmål, men måske uden at være bevidste om det.
– Rigtig mange virksomheder har haft en holdning i mange år, men de har ikke sat det i system og profilerer sig ikke på det. Det er vigtigt at få det inkorporeret og bruge det aktivt i sin kommunikation, siger Martin Brems og fortsætter:
– Det kan være, at det altid har ligget i virksomhedens dna, men ved at tage udgangspunkt i verdensmålene kan man få en fælles forståelse, så alle kan sætte sig ind i det.
Bæredygtighed er tre ting
Når man sætter sig ind i verdensmålene, vil det åbenbare sig, at en bæredygtig holdning handler om meget andet end at tænke grønt og miljø. Der er mål, som handler om alt fra at afskaffe fattigdom og stoppe sult til at sikre lighed mellem kønnene og at mindske ulighed.
Mange mennesker og virksomheder er fokuserede på grøn bæredygtighed, men det er kun en del af det at tænke og handle bæredygtigt, forklarer Martin Brems.
– Vi er udfordret på, at alle tænker grønt, grønt, grønt. Men bæredygtighed er tre ting. Der er også økonomisk og social bæredygtighed. Mange virksomheder glemmer, at bæredygtighed også handler om økonomi. Du kan ikke investere i mere klima og social bæredygtighed, hvis den økonomiske bæredygtighed ikke er der, og det er vigtigt at have for øje, siger han.
– Det er en misforståelse at tro, at bæredygtighed er fordyrende. At det koster ekstra penge. Men det er ikke meningen. Idéen er, at man skal tænke det ind i sin forretningsmodel.
– Det er lidt koldt at sige, men det skal hænge sammen, for ellers går din forretning ned, og så kan du alligevel ikke gøre en forskel, forklarer Martin Brems.
Skab et fællesskab
Når Martin Brems taler bæredygtighed og nødvendigheden af det med sine kunder, har han fem gode råd til at komme i gang. Det første råd handler om at definere virksomhedens vision og beskrive den forskel, som virksomheden skal gøre i verden.
– Når du ligger på dødslejet, handler det jo ikke om, hvor mange penge du har tjent, men om hvad du har gjort af forskel. Og så er det vigtigt, at det er dig som virksomhedsleder og virksomhedens DNA, der skinner igennem, for det skal være noget, der er naturligt og ikke påtaget, forklarer Martin Brems og fortsætter med at uddybe råd nummer to, der handler om at gå på opdagelse i verdensmålene.
– Tag stilling til dem, og hvis verdensmålene ikke kan bruges, så se på hvad man ellers kan gøre, siger han.
– Det er vigtigt at få lavet en handlingsplan, som hænger sammen med den vision, man har, og som fortæller, hvad man vil gøre helt konkret.
Råd nummer tre og fire drejer sig om at involvere henholdsvis medarbejdere og kunder. At være i aktiv dialog og skabe et fællesskab omkring sine mål.
Endelig handler bæredygtig branding om at fortælle, hvad det er, man gør.
Har egne mål
-Virksomheden skal bruge målene aktivt i sin kommunikation og vise holdningerne. Være autentisk. Hvis du vil skille dig ud, skal du turde virkelig at fortælle, hvad du står for, siger Martin Brems, som selv arbejder med flere af verdensmålene i sin virksomhed.
Det er mål nummer otte, som fokuserer på anstændige jobs og økonomisk vækst og med delmålet: skab bæredygtig økonomisk vækst.
Herudover fokuserer Brems & Co. på mål nummer tolv, der er beskrevet som “ansvarligt forbrug og produktion” og delmålet “motivér virksomheder til at agere bæredygtigt”.
– Jeg har haft en god dag på kontoret, når jeg har fået mine kunder til at fokusere på bæredygtighed som en central del af deres forretning, strategi, formål og vision, og når deres fastlagte resultater, siger Martin Brems.
Læs hele artiklen her: https://erhvervplus.dk/artikel/bæredygtighed-er-andet-end-at-være-grøn
Læs mere...
Brems & Co. og FOMO: Sammen om en ambitiøs revitalisering af Fyns forsikringsdarling
Brems & Co. er stolte af officielt at byde FOMO fra Svendborg velkommen som kunde. Siden sommer har vi været i fuld gang med at hjælpe FOMO med at tage det næste store skridt i…
Fem nedslag fra verdens største tech-konference
Web Summit er en af verdens største tech-konferencer, hvor tusindvis af startups, investorer og brancheeksperter samles til konference i Lissabon. I år blev der diskuteret alt fra…
Case: Tæt på livet af Borch Advokater
Borch Advokater kontaktede i efteråret 2022 Brems & Co. En ny strategi- og kommunikationsplatform skulle sikre Borch en langvarig og bæredygtig vækst.
Brems & Co. skal hjælpe SaaS virksomhed med at erobre Europa
Brems & Co. skal hjælpe Autosource Group med at udbrede deres softwareløsninger til Europa. Første step er det største marked, nemlig Tyskland.
Kedeligheds-strategien tordner frem i det danske erhvervsliv
I en verden hvor innovation og forandring er nøglen til succes, er det ironisk hvor konformt og kedeligt, det danske erhvervsliv er blevet.
Brems & Co. fejrer 10 års jubilæum
D. 1. april 2014 startede Brems & Co. I den forbindelse inviterer vi til en uformel sammenkomst i vores nye lokaler i Odense.
Velkommen til CB Group som ny kunde hos Brems & Co.
Over de næste måneder skal vi udvikle en ny strategi- og brandplatform og konkret handlingsplan, som skal indfri deres store drømme, mål og ambitioner.
Trends for Branding i 2024? Her er 3 bud.
Udforsk de seneste branding trends i 2024 med strategisk rådgiver Martin Brems, der dykker ned i ægte kommunikation, bæredygtighed, og AI's transformative rolle i branding.
Sådan opnår du den perfekte pitch (næsten)
Hør rådgiver Martin Brems’ egne erfaringer fra hans seneste klumme i Erhverv+, hvor du får 5 gode råd til din næste pitch.