Noget af det første, man som vesterlænding typisk ikke er klar over er, at Kina er nr. 1 indenfor en lang række teknologier som: sociale medier (WeChat), e-handel (Alibaba er større end Amazon og eBay tilsammen), droner, fintech, elbiler, solceller og højhastighedstog.

Tyskland er bl.a. det land i Europa, som er spået til at blive allermest presset af kineserne i 2025 indenfor alle de her områder. Danmark er også i farezonen, men da vi ikke har så tung industri som Tyskland, er vi mindre pressede – endog stadig presset indenfor innovation, kreativitet og ny teknologi. Kineserne har blandt andet opkøbt over 60 robotvirksomheder i Tyskland i de senere år, og det har nu fået Merkel til at foretage restriktioner på opkøb fra udlandet.

Kina er således ikke længere et produktionsland, men et innovationsland, man skal holde øje med. Kina har et mål om at være førende indenfor kunstig intelligens inden 2030, og staten giver massive tilskud til disse nye virksomheder og teknologier, for at nå målet. Og så vil kineserne helst ikke opfattes som kopister, men som imitators. På samme måde som Daniel lærer karate af Mr. Miyagi i filmen Karate Kid. Et yndet eksempel i Kina.

Kina’s absolutte tech-darling i øjeblikket er stemmegenkendelses-virksomheden, iFlytek, som er nr. 6 på MIT’s top50 liste over ”Most Smartest Companies in the World 2017”. Deres selskabsværdi er lige nu omkring 12 mia. US dollars, og de er de allerbedste i verden til at opfange menneskelige stemmer og bruge kunstig intelligens til computer-tale – bl.a. også i oversættelser.

En stor kinesisk investor har udtalt, at den store forskel på Kina og andre markeder er, at landet simpelthen er så stort og fyldt med data (med ingen lovgivning), og så er forbrugerne meget åbne for ny teknologi. Og det kan der være noget om.

I Kina er der 800 mio. internetbrugere ud af deres 1,4 mia. mennesker. 95% bruger en smartphone og 1 mia. bruger af WeChat, som er et socialt medie, som alle kinesere er på, blot fyldt med en masse tillægs-app, som minder om dem vi kender hjemmefra som f.eks. Messenger, MobilePay, WeShare, DBA, Momondo osv. – men også lægebesøg, WeChat er omdrejningspunktet for næste alle transaktioner i en kinesers liv – og det er stærkt stigende. Det var nærmest umuligt at betale med kreditkort i Shanghai. Alle betaler med WeChat pay, via stregkoder.

Kineserne er ekstrem sultne på succes og på at skabe forretning – og deres arbejdskultur på 6-9-6 (kl. 6-21 hver dag, 6 dage om ugen), er én af årsagerne til deres succes. De lever samtidig i det mest konkurrenceprægede marked i verden, hvor alting går ekstremt stærkt. De tænker convinience ind i alt. Hvordan kan de gøre det nemmere for forbrugeren igennem nye digitale tiltag og services. De er derfor hurtige til at prøve nye ting af og lynhurtig rette til. Man har et ordsprog der siger, at ”Every gab in China will be filled”, så hvis man vil vinde, så skal man stå tidligt op ! Samtidig viser undersøgelser, at kineserne er 5 x gange hurtigere til at udvikle end Europa. Så kan man så diskutere kvaliteten af innovationen – men alligevel.

Et eksempel på denne innovations-hastighed er kaffe-virksomheden: Coffee Box. Starbucks, som vi alle kender, har p.t. 3.500 butikker i Kina og har en markedsandel på 51%. De sidder således tungt på markedet og gør det umiddelbart svært at komme ind på markedet – og dog.

Coffee Box startede i 2012 med at være en leverings-app for Starbucks og andre kaffebrands i de større byer, men i starten af 2017 startede de deres egen kaffebrand, hvor man som bruger kan lave sin egen kaffebutik igennem et mini-program i WeChat. Man får selv 0,1 kop per kop man sælger videre, og dem kan man sælge videre eller selv drikke. Jo mere man sælger jo mere åbner muligheder sig op i programmet med forskelige smagsvarianter.

Det skabte en enorm viral effekt og på 1 uge fik de 1 mio. kaffe-butikker – og der blev leveret over 250.000 kopper kaffe. I dag har de 200 fysiske butikker i de største byer og i august fik de en investering på 150 mio. kroner. Et klassisk kinesisk eksempel på at se et behov og en mulighed i markedet og udnytte den via gamification og convinience, og derfor omdrejningspunktet for mange af deres nye digitale forretningskoncepter fremover.

For det første, så skal vi kigge endnu mere på friktioner og behov i markedet og reagere prompte. Vi skal ikke bruge for lang tid på at tænke, men komme hurtigt i gang med en beta-test og lancering – og rette til løbende. Fail fast.

For det andet, så skal man tænke meget mere i convinience – både på B2B og B2C markedet. Hvordan kan man som virksomhed gøre det lettere og bedre for sine kunder at handle med en – hele tiden.

For det tredje, så skal vi være mere sultne. Måske har vi det for godt i Danmark til at gå den ekstra mil. Og det er måske OK lige nu, men ikke om 5 år, når Kina kommer buldrende med al deres teknologi og nye digitale forretningsmodeller, som stille og roligt erobrer markedsandele verden over.

Charles Darwin skrev: “It is not the strongest of the species that survives nor the most intelligent but the one most responsive to change”. Det siger alt om kineserne og deres vej mod at blive en betydelig magtfaktor indenfor ny teknologi.