Iværksætterkanon dyrker sine Odense-rødder
Torsdag den 27. april slår iværksætteren Martin Brems dørene op for den storstilede DigitalOdense17-konference i Odeon. Men hvem er han egentlig?
Af Rasmus Lundberg, Fyens Stiftstidende, 26. april 2017
En iværksætter med tro på egne evner, fuld fart på og selvindsigt nok til at slukke telefonen, når familien kalder.
Det er den urimeligt korte, men ikke forkerte fremlægning af, hvem Martin Brems er.
Den 42-årige iværksætter, der er født i Assens og opvokset i Bellinge, startede sin første virksomhed på universitetet. Her lavede han hjemmesider og grafisk design for vennerne og fik på den måde færten af noget, han godt kunne lide.
– Jeg har altid drømt om at blive selvstændig, og i studietiden, da jeg lavede Brems Interactive, kunne jeg helt klart også mærke, at det tændte mig. Men jeg vidste også, at jeg skulle ud i virkeligheden og lære noget og få noget erfaring, inden jeg for alvor skabte mit eget, siger Martin Brems.
Og ud i verden kom han. På Martin Brems’ cv finder man blandt andet højtstående stillinger i konsulentfirmaet Netcompany, reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen og ikke mindst Lego.
– At arbejde i Legos innovationsafdeling var en drengedrøm, og efter tre år hos dem følte jeg mig klar til at tage springet ud i mit eget, siger idémanden.
Når Martin Brems i dag ikke driver sit marketingsbureau Brems & Co., planlægger DigitalOdense eller er familiefar til to døtre, skal han i ny og næ koble af.
Og i øjeblikket har han fundet en spøjs beskæftigelse, der fint supplerer de to ugentlige ture i fitnesscenter.
– Det kan lyde lidt underligt, men forleden kom jeg ud i haven og samlede ukrudt. Det var meget behageligt og faktisk næsten helt terapeutisk. Jeg er ikke en klassisk havemand, men at komme ud i naturen, også gerne med mine børn og min kone, betyder meget for mig.
Hvad forretningsfokusset angår, har Odense førsteprioritet for Martin Brems. For det er i det stednære, han føler, at han for alvor kan gøre en forskel.
– Jeg har bidt mærke i et citat, som Margaret Thatchers far sagde til hende. Han sagde: “Make your life matter,” og det kan jeg se mig selv i. For det, der driver mig i forhold til DigitalOdense, er ikke penge, men håbet om at skabe et fællesskab og lave et fedt event for Odense, der forhåbentlig gør en forskel for byen, siger han.
Læs hele artiklen her: https://fyens.dk/artikel/iværksætterkanon-dyrker-sine-odense-rødder-og-fjerner-gerne-ukrudt
Læs mere...
Case: Tæt på livet af Borch Advokater
Borch Advokater kontaktede i efteråret 2022 Brems & Co. En ny strategi- og kommunikationsplatform skulle sikre Borch en langvarig og bæredygtig vækst.
Brems & Co. skal hjælpe SaaS virksomhed med at erobre Europa
Brems & Co. skal hjælpe Autosource Group med at udbrede deres softwareløsninger til Europa. Første step er det største marked, nemlig Tyskland.
Kedeligheds-strategien tordner frem i det danske erhvervsliv
I en verden hvor innovation og forandring er nøglen til succes, er det ironisk hvor konformt og kedeligt, det danske erhvervsliv er blevet.
Brems & Co. fejrer 10 års jubilæum
D. 1. april 2014 startede Brems & Co. I den forbindelse inviterer vi til en uformel sammenkomst i vores nye lokaler i Odense.
Velkommen til CB Group som ny kunde hos Brems & Co.
Over de næste måneder skal vi udvikle en ny strategi- og brandplatform og konkret handlingsplan, som skal indfri deres store drømme, mål og ambitioner.
Trends for Branding i 2024? Her er 3 bud.
Udforsk de seneste branding trends i 2024 med strategisk rådgiver Martin Brems, der dykker ned i ægte kommunikation, bæredygtighed, og AI's transformative rolle i branding.
Sådan opnår du den perfekte pitch (næsten)
Hør rådgiver Martin Brems’ egne erfaringer fra hans seneste klumme i Erhverv+, hvor du får 5 gode råd til din næste pitch.
Velkommen til BORCH Advokater som ny kunde hos Brems & Co.
Med udgangspunkt i Strategitrappen® skal vi hjælpe BORCH Advokater med at bygge det strategiske fundament for deres store vækstambitioner.
Customers 1st fik 65% vækst på blot 8 måneder efter relancering
I januar 2022 kom den hastigt-voksende SaaS virksomhed, Servicepos, til Brems & Co. med et ønske om re-branding 2.0 proces med fokus på at øge væksten.