';

“Social Business” er fremtidens forretningsmodel

Pressemeddelelse, 13. november 2018

Social business er det nye sort for erhvervslivet. Nordfyns Højskole lancerer, som nogle af de første højskoler i landet, en ny NGO-linje, som forbereder den unge generation på at hjælpe virksomhederne med at tage mere ansvar med fokus på bæredygtig ledelse og forretning. Nordfyns Højskole mærker allerede stor efterspørgsel. Læs mere på https://nordfyns.nu/#bethechange

I disse år fylder bæredygtighed ledelse og forretning rigtig meget. Væk er CSR, som blot en underafdeling i virksomhederne og ind er begrebet “Social Business“ som grundstenen for virksomhedernes kerneforretning og ydelser fremover.

Et godt eksempel i Danmark er Grundfos med Mads Nipper i spidsen. Grundfos er i en klar offensiv for at tage mere ansvar for samfundet og vores klode. Mads Nipper er ivrig fortaler for FN’s 17 verdensmål og er meget bevidst om Grundfos’ globale ansvar som pumpe-producent. Deres rolle er at skabe rent vand – ikke kun at sælge pumper. Grundfos har på få år øget deres omsætning, og er tilmed også blevet en mere attraktiv arbejdsplads for unge dygtige mennesker, da de har et bevidst formål og er mere socialt bevidste end tidligere.

For de unge er profit nemlig ikke den afgørende drivkraft – de vil derimod have virksomheder, der aktivt er med til at løse verdens problemer og tager et socialt ansvar, viser den årlige Millenial Survey fra Deloitte, som er foretaget blandt 10.500 unge mellem 24 og 34 år[1]. Virksomhederne skal til at vågne op, hvis de vil tiltrække ny arbejdskraft i fremtiden, og den arbejdskraft kan meget vel komme fra Nordfyns Højskole.

Martin Brems fra Brems & Co. er helt enig:”De virksomheder som ikke tager et socialt ansvar i samfundet, taber i fremtiden – og specielt de unge foretrækker socialt-ansvarlige virksomheder – både som ansatte og som forbrugere – hvor de kan spejle sig i virksomhedens værdier og formål.” –Strategi- og marketingbureauet Brems & Co. har igennem de sidste 6 måneder hjulpet Nordfyns Højskole med at udforme deres nye strategi og kommunikations-platform: ”WorldCamp Nordfyn”, som lanceres i denne uge.

Nordfyns Højskole gør de unge klar til at gøre en forskel ude i verden
Igennem strategiarbejdet i det sidste halve år, har Nordfyns Højskole sammen med Brems & Co. set på, hvordan de bedst muligt kan understøtte det stigende behov for at gøre en forskel i en hastigt-voksende global og teknologisk verden – både for de unge mennesker, som søger et formål og gerne vil gøre en forskel ude i verden – og virksomhederne, som mangler både nye kreative, sociale og ledelsesmæssige kompetencer til at løse fremtidens udfordringer for dem selv og for samfundet.

Forstander, Mogens Godballe: ”Vi har arbejdet med bæredygtighed og socialt ansvarlighed i hele højskolens 20-årige historie, men det er først nu, at vi reelt har udarbejdet et egentlig hovedfag, som modsvarer både de unge menneskers ønsker i dag og det, som virksomhederne efterspørger derude. Vi er meget glade for resultatet og glæder os til at præsentere det til vores nye elever til januar”.

#BeTheChange er kampagnens omdrejningspunkt
Igennem et forløb med interne interviews og fokusgruppe-sessions med både potentielle elever (3. års gymnasieelever) og tidligere elever kombineret med en række interne strategi-workshops, blev #BeTheChange omdrejningspunktet for strategien og den nye kommunikations-platform blev udviklet sammen med et nyt logo, ny visuel identitet og nyt website.

Rune Aavang Jensen, kommunikationsansvarlig hos Nordfyns Højskole: ”Det allervigtigste i vores strategi- og kommunikationsproces har været, at vi alle i projektgruppen kunne se højskolens styrker og værdier i denne nye retning, og at vi samtidig i vores kommende strategi og kommunikation understøtter og udtrykker vores vision om at opbyggestærke fællesskaber og personligheder, som kommer til at gøre en forskel i verden. Det er vi lykkedes rigtig godt med”.

Målgruppen for ”WorldCamp Nordfyn” er unge mennesker mellem 18-25 år. Det første hold starter til januar 2019. Som elev er man 12 uger på højskolen med fokus på bl.a. projektledelse, lederskab, FN’s 17 verdensmål og generelt NGO arbejde, og derefter 12 uger som frivillig i Afrika, hvor man møder andre frivillige og knytter relationer og venskaber på tværs: De 3 samarbejds-partnere, som man kan vælge iblandt er: ”Football for a new tommorow”, ”Crossing Borders” eller ”Carolina for Kibera”. Du kan læse mere på http://nordfyns.nu/a-fag/world-camp-nordfyn/

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte forstander, Nordfyns Højskole, Mogens Godballe på mogens@nordfyns.nu eller +45 64 81 32 80 eller Martin Brems, Brems & Co. på martin@brems.dkeller +45 60 25 75 72.

Om Brems & Co. 

Brems & Co. har siden 2014 hjulpet 60+ kunder, bl.a. Umbraco, e-conomic, PlusPack, Fortum, debitoor, Micro Matic, TriVision, SDU, Odense Kommune, Tytex, Brandts, Odense Lufthavn og mange flere med at skabe vækst igennem radikal nytænkning af nye strategier, forretningskoncepter og kommunikationsplatform.

Ring eller skriv gerne til direktør Martin Brems på +45 60257572 eller martin@brems.dk, hvis du vil vide mere.

www.brems.dk

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIN
Share
Tagged in