';

Micro Technic: Vores sensorer samler data til AI

 

Aarupvirksomheden Micro Technic producerer den type elektronik, som aldrig kommer til at ligge under juletræet. Det er den elektronik, der sidder i industrien og rundt om os i det offentlige rum for eksempel i lyskurver. Virksomhedens nye forretningsben helt store fremtidssatsning er inden for low-power-sensorer, der skal tage ”internet of things” og kunstig intelligens til næste niveau.

Artikel i Erhverv+ Fyn, 2. maj 2019, af Rune Heidtmann

AARUP: Avisen er på besøg hos Micro Technic i Aarup. Administrerende direktør Frank Max Laursen viser sit nyeste ”legetøj” frem i virksomhedens elektronikproduktion.

– Den her maskine tjekker alle printkort af en bestemt type, som vi producerer. Før gjorde vi det manuelt. Nu gør vi det med maskinen her og kunstig intelligens, der har lært, hvordan fejlbehæftede printkort ser ud. Når den mener, at der er stor sandsynlighed for at et printkort har en fejl, så bliver det sorteret fra, så vi kan reparere fejlen, siger han.

Det kan virke som en lille ting. Men for en produktionslinje betyder denne lille ændring, at virksomhedens produktionsudbytte på denne type printkort er steget fra 67 procent til 90 procent. Det bliver i sidste ende til en enorm besparelse, som gør at virksomheden både mere konkurrencedygtig og mere lønsom.

AI overalt
Micro Technic bruger ikke kun AI i sin egen elektronikproduktion, virksomheden producerer også hardware til internet of things (IoT). Det er for eksempel sensorsystemer, der kan sidde mange forskellige steder, som er med til at generere den data, som kunstig intelligens skal bruge til at analysere på. For nogle kunder leverer Micro Technic også selve softwaredelen med AI i en pakkeløsning. Dermed ser Micro Technic sig selv både som en leverandør og underleverandør til AI-systemer. I dag sidder virksomhedens sensor-systemer mange forskellige steder. Både i industrien, i trafikken og i landbruget, forklarer Frank Max Laursen:

– En stor ting i industriel produktion er for tiden ”predictive maintenance”, som det hedder på godt nudansk. Det handler om at forudsige, hvornår produktionsmaskinerne har brug for at blive serviceret.

– Man har en stor interesse i kun at servicere maskiner, når det er nødvendigt. Simpelthen fordi at 25 procent af alle fejl på en maskine sker på grund af udført service. Der kan ske mange fejl i løbet af et servicetjek udført af mennesker, så hvis man kan undgå at pille ved en maskine, er det godt, siger Frank Max Laursen.

Ét af virksomhedens solgte systemer hjælper netop kunden med at undgå at lave for meget service på sine maskiner:

– Vi har for eksempel lavet en sensor for en dansk system integrator, som overvåger kuglelejer på deres store centrifuger. I sådanne centrifuger sidder der mange kuglelejer, som alle laver en bestemt lyd, når de drejer rundt. Vores sensor har så lært lyden af kuglelejer, der ikke har nogen fejl.

– I takt med at lejerne bliver slidt, ændrer lyden sig, og vores system kan slå alarm, og fortælle, at det nu er tid til at udføre en service på maskinen, siger Frank Max Laursen. Det kan i sidste ende også undgås, at en maskine bryder helt sammen, hvilket på lang sigt sparer virksomheden for store summer:

– Hvis man ved at maskinen skal have skiftet kuglelejer, så kan man planlægge at lukke produktionen i to timer. Det er uendeligt meget bedre end at maskinen kører i stykker og måske ødelægger andre ting og skal lukkes ned i flere uger, siger direktøren.

Satser på IoT og data
I dag fylder salget af IoT-systemer cirka 20 procent af omsætningen, men nu er virksomheden gået ind i et samarbejde med Martin Brems fra Brems og Co., der er konsulent i digital udvikling. Sammen er det målet inden for en årrække at hæve salget af IoT-løsninger, så den gren i virksomheden fylder 50 procent.

– Internet of Things har et enormt potentiale, som vi skal tappe mere ind i, end vi allerede er. Og vi kan med den rigtige indsats sagtens nå vores mål. Hvis vi får to håndfulde nye kunder til vores IoT-løsninger, så er vi hjemme på målene, siger Frank Max Laursen.

En IoT-løsning fra Micro Technic bygger på sensorer i alle afskygninger, som med en mobil- eller radioforbindelse sender data hjem til et hovedsystem, som tolker disse data, ofte med hjælp af AI.

Vejrsensorer
– Vi har blandt andet leveret 200 vejrsensorer, der er placeret forskellige steder på Sardinien i Italien. De 200 bokse kommunikerer så vejrdata hjem ved hjælp af en radioforbindelse. Systemet er vigtigt for dem, fordi de på grund af klimaforandringer for nogle store regnskyl. Når et regnskyl er på vej, kan systemet nå at varsle det.

– Det specielle ved systemet er, at vores sensorer er ultra low power. Det skal de være, for der er jo ikke et 220 volt strømstik ude i naturen. Det kører altså på solenergi og batteri. Og det er her vores styrke ligger. Der er ikke mange, som kan lave sensorer, der er lige så low power, som vo

res. Og det skal vi udnytte, siger Frank Max Laursen.

Virksomheden har også netop leveret et sensorsystem, der overvåger trafikken på Amsterdams motorveje. Igen en løsning, der kun kan lade sig gøre, fordi sensorerne ikke kræver adgang til strøm.

– Vores sensorer opfanger bluetooth-forbindelser fra bilerne, og hvis de samme bluetooth-forbindelser registreres rundt omkring i byen, så kan man med AI analysere de trafikmønstre, der viser sig i den big data, som vi får hjem fra sensorerne.

– Det hjælper bystyret dernede med at lave de mest optimale trafikstyringer, siger Frank Max Laursen.

I dag sælger virksomheden blot hardwaren, som groft sagt er en boks med en sensor i. Men spørgsmålet er, hvordan forretningsmodellen omkring en moderne IoT-løsning skal se ud, siger Martin Brems:

– Vi ved, at der i dag er mange barrierer som gør det svært for folk at gå i gang med at bruge IoT. Folk tror det er bøvlet at komme i gang med, de er ikke rigtig klar over, hvilke muligheder, de har, eller hvad det koster. Det er altså nu Micro Technics opgave, hvis de vil ud og sælge flere sensorer, at oplyse og gøre det enkelt for folk.

– Hvis vi for eksempel skal sælge en løsning til en landmand, der overvåger hans

mark. Så nytter det ikke noget, at han skal til at hyre dyre konsulenter ind for at få det til at virke. Han skal have et system, som han groft sagt kan stikke i jorden, tænde, og så kan han med det samme se på sin computer, hvor sur jorden er, om den er gødet nok eller noget helt tredje. Det skal være ”plug and play”, siger Martin Brems.

Det er Frank Max Laursen enig med Martin Brems i:

– Vi vil gerne skræddersy løsninger til folk. Men fællestrækket for vores løsninger skal være, at enhver kan sætte systemet op på 10 minutter og være i gang med at se live data for systemet, siger han.

En del af samarbejdet med Martin Brems skal også være at finde ud af, hvordan fremtidens forretningsmodel skal se ud:

– Udover at gøre det så enkelt og nemt så muligt for kunderne at forstå udbyttet af sensorerne og få dem til at se mulighederne i brugen af den data den opsamler – både i kommunikationen og i selve brugeroplevelsen – så kan det også være, at vi skal kigge på alternativer forretningsmodeller.

– Det skal vores igangværende analyse af markedet og kunderne efterfulgt af en række interne workshops være med til at kortlægge, slutter Martin Brems.

 

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIN
Share
Tagged in